Om os – Autoværksted i Silkeborg

Autoværksted – hvad tilbyder vi?

Uni-Auto er et autoværksted placeret i bilernes by – Silkeborg. Igennem tiden har vi specialiseret os inden for premium bilmærker. Så hvis du er ejer af en BMW, Audi, Porsche, Mercedes, Volvo eller Range Rover, så er vi det rette værksted for dig og din bil.

OneStop værkstedskoncept

Med vores OneStop værkstedskoncept behøver du kun at køre din bil ét sted hen – uanset opgavens omfang.

Det betyder konkret, at lige meget om din bil skal have serviceeftersyn, have udført periodisk syn, have undervognsbehandling, ny forrude, eller du har været uheldig at få en forsikringsskade – så sørger vi for det hele.

Værkstedet

Vores værksted er på ca. 1200 kvm. Ved vores 12 lifte står vores mekanikere klar til at servicere og reparere din bil. Vi arbejder konstant på at udvikle os og følge udviklingen i branchen, derfor er vores mekanikere også uddannet til at kunne servicere og reparere el- og hybridbiler.

Med vores mærkespecifikke diagnoseudstyr og adgang til tekniske bulletiner, bestræber vi os altid på at levere den bedste og hurtigste service til dig. Du kan læse mere om hvilke bilmærker vi har mærkespecifikt udstyr til her

Ideen bag

Vi startede firmaet med henblik på at skabe en forretning, hvor prisgennemsigtighed har første prioritet og dermed ændre bilejerens syn på autoværksteder. Resultatet skal være at skabe tillidsbånd mellem dig som bilejer og os som værksted.

Hos Uni-Auto udskifter eller reparerer vi ikke noget uden kunden er blevet spurgt først. Du bliver informeret om, hvad der skal udskiftes og får delene at se efter reparationen – hvis dette skulle være ønskeligt. Alle defekter, fejlkoder og udskiftede dele bliver dokumenteret via billeder og video og gemmes i vores system.

Kvalitet og fabriksgaranti

Hos os bevarer du fabriksgarantien på nye biler. Vores stempel i servicebogen giver dig garanti for, at du er omfattet af samme sikkerhed som på mærkeværkstederne ved reklamationer på fabriksnye biler. Jvf. det frie værkstedsvalg kan du derfor trygt overlade service og reparationer på din nyindkøbte bil til os.

Velkommen hos Uni-Auto A/S

Audi silkeborg, Porsche Silkeborg